Hver anden ung holder igen: Usikkerhed spænder ben for demokratisk engagement

Tre ud af ti unge mellem 15 og 30 år vil gerne engagere sig mere i samfundet, end de gør i dag. Samtidig svarer omkring halvdelen, at usikkerhed og tvivl om deres egen gennemslagskraft nogle gange får dem til at holde igen.

Det viser Ungdommens Demokratibarometer, som Epinion har gennemført for Ungdomsbureauet med støtte fra Honoré Fonden blandt 2.182 unge.

Ifølge pressemeddelelsen svarer 29 procent, at de gerne vil engagere sig mere, mens 51 procent vurderer, at de engagerer sig cirka så meget, som de har lyst til. Otte procent svarer, at de sjældent har lyst til at engagere sig.

Tvivl om effekten holder unge tilbage

Undersøgelsen peger samtidig på en tydelig afstand mellem lysten til deltagelse og oplevelsen af faktisk at kunne gøre en forskel.

53 procent svarer, at de nogle gange holder sig tilbage fra at sige deres mening eller engagere sig, fordi de ikke tror, at det gør en forskel. 50 procent holder nogle gange igen, fordi de er usikre på, hvor eller hvordan de skal engagere sig.

“Viljen til at engagere sig er der hos mange unge. Vores undersøgelse viser, at hvis man i højere grad giver unge reel indflydelse og nedbryder barrierer, så kan og vil mange flere unge være med,” siger Camilla Gregersen, direktør i Ungdomsbureauet.

Hun mener, at resultaterne udfordrer forestillingen om unge som en gruppe med begrænset interesse for samfundet.

“Den store nyhed er, at 3 ud af 10 unge gerne vil engagere sig endnu mere. Undersøgelsen viser, at der et kæmpe potentiale for mere unge-engagement, hvis der altså er plads til dem. Dermed kan vi definitivt slå myten om uengagerede unge ihjel. De vil gerne engagere sig, og de gør det allerede,” siger hun.

Engagement foregår også uden for partierne

Ungdommens Demokratibarometer måler engagement bredere end medlemskab af traditionelle politiske organisationer. Undersøgelsen omfatter blandt andet samtaler, initiativer, fritidsfællesskaber, foreninger og politiske fællesskaber.

37 procent svarer, at de tager initiativ til at samle venner eller andre om noget. 36 procent deltager i et fritidsfællesskab, hvor man gør noget sammen, mens 16 procent er aktive i eksempelvis en forening, et elevråd, et udvalg, et parti eller en anden organisation.

Maria Bruselius-Jensen, lektor og forsker i unges samfundsengagement, fremhæver den brede definition som central for forståelsen af unges deltagelse.

“Samfundsdebatten har længe været præget af mangelblik på unges deltagelse i demokratiet, særligt fordi traditionelle former for deltagelse, eksempelvis politiske i partier, har været faldende. Men det giver ikke et retvisende billede af hvordan unge forholder sig til og deltager i verden omkring dem. Hvis vi vil forstå, hvordan engagement opstår og udvikler sig, skal man anerkende hele bredden af unges demokratiske engagement,” siger hun.

Ungdommens Folkemøde samler op mod 30.000 unge

Undersøgelsen offentliggøres umiddelbart før Ungdommens Folkemøde, som Ungdomsbureauet arrangerer den 2. og 3. september i Valbyparken.

Her oplyser arrangøren, at 30.000 unge kan møde 90 forskellige organisationer og fællesskaber. Arrangementet er åbent og gratis for skoler og unge.

Ungdommens Demokratibarometer skal fremover gennemføres årligt og undersøger blandt andet unges demokratiske engagement, tillid, ytring, oplevelse af handlekraft og indflydelse samt barrierer for deltagelse.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.